
Vi vil ved Højlund Mølle, gerne hjælpe dig godt på vej til at opnå en sund og livlig have. Hvor du kan nyde mange timer og pleje om din græsplæne og blomster. Derfor guider vi dig nedenfor bedst muligt igennem til at du selv kan give din have gødning og kalk
For at give din have den bedste start sker gødningen af haven fra ultimo marts til primo august. Alt afhængig af, om du bruger kunstgødning eller den organiske variant, er det forskelligt, hvor ofte der skal gødes i din have. Hvis du er yderligere i tvivl ud fra et specifikt produkt, så kan du altid finde en god vejledning på sækken/spanden du har købt med gødning. Her vil der som oftest også stå hvornår det anbefales at bruge den slags gødning.
Dosering er et produkt specifikt spørgsmål, og afhænger af hvilket produkt du vælger. Du finder informationer både ved gødning og kalk.
Med den organiske gødning vil det være nok at gøde 2-3 gange, hvor kunstgødningen kan anvendes 3-4 gange.
Gødning af græsplænen
Din græsplæne har brug for gødning. Den bedste metode er at gøde lidt men tit. Du skal især bruge lidt når der tales om kunstgødning til græsplænen. Ellers så bliver den overgådet og trist. Store mængder af kunstgødning som gives på én gang, kan give døde pletter og striber i græsplænen.
Når du giver dig i kast med at gøde i resten af haven, skal du gå efter metoden “give og tage”. Det betyder at hvis du tager noget fra planten som for eksempel kan være at du spiser frugten, plukker blomsterne fra busken, klipper hækken, slår græsplænen, fjerner visne blade under buskene osv, så er det vigtigt at du også giver planten noget retur. Det som du skal give retur, er i form af gødning, jordforbedring eller kompost. Sådan gøder du din have.
Hvornår skal haven kalkes?
Kalkning af din have er ikke en ting som du behøver at gøre hvert år. Du kan derimod gøre det med 3 eller 4 års mellemrum, uden at din have bliver ked af det. Dog skal det siges at du kan være ude for at din jordtype i haven gør at planterne har brug for at blive kalket hvert år. Det kan derudover også være omvendt, så din have ikke har brug for det overhovedet. Hvis du er i tvivl hvilken jordtype du har, kan du med fordel finde din jordtype her.
Fordelene ved at strø kalk i din have:
- Ved at tilføre græsplæne kalk, kan du øge jordens ph værdi, og når du gør det, kan græsset optage værdifuld næring fra jorden.
- Kalken binder de fine lerpartikler sammen til små klumper. Dermed bliver der bedre plads til luft i jorden, hvilket er vigtigt for at holde græsrødderne sunde og stærke.
- Kalk kan effektivisere den nedbrydningsprocess der er af planterester i jorden (og kompostbunken) og herved frigive næringsstoffer.
- Sortering Standard
- Vis 20 produkter pr. side