OBS: TRÆPILLER KØBT TIL BLACK WEEKEND LEVERES FREM TIL 15. JANUAR 2026
Levering af paller på Fyn indenfor 1 uge, Jylland og Sjælland 2 uger. Vi sender en SMS dagen før levering
+45 62 25 11 36
facebook f
instagram
envelope light
bars light
heart light
search light
HorsePro Beetroot Mash er en velsmagende, fiberrig og kornfri mash, udviklet til heste der har behov for et skånsomt og letfordøjeligt supplement. Mashen har et højt indhold af letfordøjelige fibre, som nedbrydes langsomt og effektivt i hestens fordøjelsessystem. Ved opblanding i vand danner sojaskaller, grønpiller og roepiller en lind, geleagtig konsistens, der er særlig skånsom for mave og tarm. Fibrene fungerer samtidig som næring for de gavnlige bakterier i tarmen og understøtter et stabilt og sundt tarmsystem.
Beetroot Mash har en høj vandbindingskapacitet, hvilket gør den ideel til at støtte hestens væskebalance – fibrene fungerer nærmest som små svampe, der holder på vandet og frigiver det langsomt gennem fordøjelsen.
Mashens indhold af tørrede rødbedeflager tilfører både en naturlig sødme og et højt niveau af antioxidanter samt bioaktive komponenter. Rødbede er særligt kendt som et “superfood” og forbindes ofte med øget blodcirkulation og forbedret præstation – derfor bruges den hyppigt af både human- og dyreatleter.
Blandingen er desuden beriget med gulerodsflager og hybenskaller, som indeholder naturlige vitaminer, betacarotener og antioxidanter. Derudover bidrager en unik urteblanding af rosmarin, bukkehorn, mynte, brændenælde samt fiberfraktionen fra druer og oliven med yderligere fordøjelsesstøtte og generel velvære.
HorsePro Beetroot Mash indeholder også ølgær, som tilfører B-vitaminer til energiomsætningen, samt E-vitamin, der hjælper med at nedbryde affaldsstoffer fra musklerne og beskytte muskelcellerne – særligt fordelagtigt for heste i træning.
Fordele ved HorsePro Beetroot Mash:
Sammensætning: Sojaskaller, maltpiller, rødbedeflager, klidpiller, vegetabilsk olie, hørfrø, grønpiller (græs), tørgær, gulerodsflager, roemelasse, hybenskaller, foderkridt, monocalciumfosfat, fodersalt, SolvitaE25000, produkter fra forarbejdning af urter.
Næringsindhold (pr. kg): 0,95 FE Råprotein: 12,1 % Ford. råprotein: 8,5 % Stivelse: 2,4 % Sukker: 11,1 %
Tilsætningsstoffer pr. kg: 77 IE E-vitamin (3a700 all-rac-alfa-tokoferylacetat) 70,1 mg E-vitamin (RRR-alfa-tokoferyl-acetat)
Fodervejledning: Tildeles med op til 100 g pr. 100 kg hest pr. dag. Kan udfodres tørt eller opblødt. 1 del mash opblødes i 3–4 dele varmt eller koldt vand. Mashen er klar efter ca. 10 min. Ved brug af varmt vand anbefales 70–80 °C for hurtigere opblødning. Lad mashen køle af før udfodring.