Leveringstid af paller på Fyn indenfor 1 uge, Jylland og Sjælland 2 uger. Vi sender en SMS dagen før vi leverer.
+45 62 25 11 36
facebook f
instagram
envelope light
bars light
heart light
search light
Krydderurter er skønne at dyrke selv, de dufter dejligt, mange giver fine blomster som insekterne elsker at summe i, og så smager de dejligt i maden. Det er nemt og billigt at dyrke krydderurter, og det giver et ekstra pift til maden at bruge helt friske urter. Urterne er relativt dyre i indkøb i butikkerne, men for ganske få kroner kan du, med en pose frø forsyne dig med friske urter hele sommeren.
Med en lille smule kærlighed og pleje er det nemt og sjovt at starte en krydderurtehave. Først skal du finde en egnet plads i haven til dyrkning af krydderurter. Du bør sikre dig, at pladsen er solrig og ikke for våd. Krydderurter vil se smukke ud i krukker, men de kan også dyrkes på friland og nogle kan også med fordel dyrkes i drivhuset. Når du har fundet den rette plads, skal du vælge hvilke urter du vil dyrke. Det er altid populært at dyrke basilikum, timian, purløg og persille.
Når pladsen er klar, er det tid til at så frøene. Skriv navnet på de forskellige krydderurter du sår, så du kan huske hvad der kommer op. Husk at dine krydderurter skal have noget at leve af og det derfor er en fordel at gøde i løbet af vækst sæsonen.