EquiForce Lyte

EquiForce Lyte

Pris fra 129,00 DKK

Vi er godkendt af E-mærket

Vi er stolte af vores kunders vurdering på trustpilot


Ingen bedømmelse
Koncentrerede elektrolytter.

EquiForce Lyte

Elektrolytter til heste med sporstoffer og antioxidanter. Koncentrerede elektrolytter med organiske sporstoffer og kraftige, naturlige antioxidanter i form af C-vitamin, organisk selen (Sel-Plex®) og naturligt E-vitamin (RRR-alfa-tocopherol).

Sikrer en stabil elektrolyt- og væskebalance, optimal muskel- og nervefunktion, bedre udholdenhed, større drikkelyst, samt hurtigere og bedre restitution under og efter hårdt arbejde eller transport. Anbefales som erstatning for svedtab til alle heste i arbejde. Sødet med naturlig æblekoncentrat, i stedet for sukker.

Hesten mister elektrolytter hver dag
Elektrolytter er impulsledere (ledere af elektriske signaler i nervesystemet), som er nødvendige for at hesten kan opretholde vitale livsfunktioner, bl.a. væskebalance, fordøjelse og muskel- og nervefunktion. Hesten mister først og fremmest
elektrolytter gennem sved, men også gennem urin og afføring. Træning, konkurrence, varmt vejr eller stress (f.eks. under rejse og stævnedeltagelse) øger tabet af elektrolytter markant. Sportsheste har derfor et særligt behov for at få tilført ekstra elektrolytter.

EquiForce Lyte sikrer optimal væskebalance og stabile præstationer
Nedsat præstation hos sportsheste skyldes ikke sjældent en kombination af uorden i elektrolyt- og væskebalancen og en ophobning af de affaldsstoffer (bl.a. mælkesyre og frie radikaler), der dannes i musklerne i forbindelse med hårdt arbejde. Mælkesyre i musklerne er en hyppig årsag til træthed samt muskelstivhed/spændinger, mens frie radikaler er aggressive kemiske forbindelser, der kan angribe og i værste fald ødelægge hestens celler, hvilket svækker såvel kondition som immunforsvar og fremskynder ældningsprocessen. EquiForce Lyte har et meget koncentreret indhold af præcis de elektrolytter, som hesten mister gennem sin sved, hvilket sikrer en optimal elektrolyt? og væskebalance, idet hesten svedtab erstattes, samtidig med at saltene i produktet øger hestens drikkelyst. Produktet er derudover tilsat letoptagelige, organisk bundne (chelaterede) spormineraler, idet træning og stress også øger hestens tab af disse og dermed behovet for en erstatning. EquiForce Lyte indeholder tillige høje doser af de meget kraftige, naturlige antioxidanter; C-vitamin, organisk selen (Sel-Plex®) og naturligt Evitamin (RRR-alfa-tocopherol). Denne udgave af Evitaminet er den eneste (af i alt 8 E-vitaminer), der er 100% biologisk aktiv og den er derfor ca. 40% mere effektiv end de syntetiske udgaver af Evitamin. Antioxidanterne virker ved at uskadeliggøre de aggressive frie radikaler der dannes under hårdt arbejde, hvorved muskler og øvrige celler beskyttes effektivt imod disse og restitueres bedst muligt, hvilket styrker hestens kondition, almene velbefindende og immunforsvar, samt bremser ældningsprocessen mest muligt. Produktet er desuden tilsat magnesium, der styrker nervefunktionen og virker muskelafslappende.

Daglig mængde: 10 g pr. 100 kg hest, svarende til 50 g (1 mål) til 500 kg hest. Ved store svedtab eller ved lange transporter kan mængden med fordel fordobles i 1-3 dage.

Tildeles rent eller iblandet hestens foder. Husk altid adgang til frisk drikkevand.

Sammensætning: natriumchlorid (salt), kaliumchlorid, natriumbicarbonat, magnesiumoxid, foderkridt, rapsolie.

Analyse: råprotein: 0,6 %, råfibre: 0,1 %, råfedt: 1,3 %, råaske: 76,8 %, natrium (Na): 20,2 %

Tilsætningsstoffer pr kg: E-vit.: (3a700, RRR alpha tocopherol): 10.000 IE, C-vit.: (3a300): 6.000 mg, selengær (3b8.11): 4.400 mg, manganchelat af glycinhydrat (3bE5): 4.100 mg, zinkchelat af glycinhydrat (3bE3): 3.900 mg, kobberchelat af
glycinhydrat (3bE4): 2.500 mg, æblekoncentrat (CoE386): 0,4 %.

Opbevaring: Ikke for varmt og i tætlukket emballage.

Bemærk: Indeholder udelukkende coatede vitaminer og organisk bundne (chelaterede) spormineraler, hvilket sikrer fuld næringsværdi, lang holdbarhed og maksimal optagelighed. Produktet er IKKE tilsat kunstig farve, kunstig aroma eller kunstige konserveringsmidler. Indeholder ingen stoffer, der er forbudt af FEI og The British Jockey Club.

Pakning:
1,5 kg spand (30 dagsdoser til stor hest)
5 kg spand (100 dagsdoser til stor hest)
10 kg spand (200 dagsdoser til stor hest)
20 kg spand/sæk (400 dagsdoser til stor hest)

Badges Intet badge
Titel Type Størrelse Download
Datablad-EquiForce-Lyte.pdf PDF 206.18KB Download

Kunder der har købt dette produkt har også købt